Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

ID Software fremviser spilbar DOOM 3 demo

Id Software har netop afholdt deres årlige LAN-Turnering, QuakeCon, og her fremviste udvikleren en spilbar multiplayer demo af Doom 3.
Jakob Møller 18 august 2003

Id Software har netop afholdt deres årlige LAN-Turnering, QuakeCon, og her fremviste udvikleren en spilbar multiplayer demo af Doom 3.

De heldige deltager i QuakeCon kunne muntre sig med multiplayer Doom 3, dog understøttede demoen kun 4 spillere af gangen, men mon ikke den færdige version af spillet vil kunne klare flere.
Demoen indeholder en level, som er designet af Splash Damage, udvikleren bag Wolfenstein: Enemy Territory.
Ligesom i Quake 3 arena er det ikke kun modspillere som er farlige. Selve banen har mange spændende maskiner, ledninger og andet som kan slå spilleren ihjel med ild, elektricitet og god gammeldags vold.

Demoen skulle efter sigende køre 50% bedre end tidligere fremviste versioner og være tilsvarende flottere.

De våben som er at finde i demoen er: Pistol, Shotgun, Machine gun, Plasma gun, og Rocket Launcher. Ikke noget specielt nyt eller spændende, men der kommer nok flere af slagsen i den færdige version.

Kære ID Software!
Det er jo godt nok at Quake drengene får lov at se og røre, men vi andre vil også godt prøve, så se lige at få røven i gear og lig den demo online.
Det kan kun gå for langsomt!

Fuld profil 672 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.