Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ifølge Sony var PlayStation VR udsolgt meget hurtigt

Både Oculus Rift og HTC Vive er allerede på markedet, men mange håber på, at det bliver PlayStation VR der introducerer Virtual Reality til det almindelige hjem, da prisen er betydeligt lavere, og kun…
Magnus Groth-Andersen 30 maj 2016

Både Oculus Rift og HTC Vive er allerede på markedet, men mange håber på, at det bliver PlayStation VR der introducerer Virtual Reality til det almindelige hjem, da prisen er betydeligt lavere, og kun kræver en PlayStation 4-konsol. Dog kan det være svært at finde et headset hvis man ønsker at forudbestille, for Sonys egen Richard Marks, der leder PlayStation VR-projektet, har sagt at forudbestillingerne blev udsolgt "meget hurtigt".

Richard Marks besøgte for nylig Triangulation, hvor han specifikt blev spurgt om hvor hurtigt de allokerede PlayStation VR-enheder til forudbestilling blev udsolgt. Her svarede Marks ganske enkelt, at det var gået meget stærkt, men afslørede dog ingen konkrete tal.

Derudover bragte udsendelsens vært også det på banen, at PlayStation 4 netop har rundet 40 millioner solgte konsoller, og derefter spurgte han Marks om hvorvidt dette antal kunne hjælpe PlayStation VR med at slå igennem i mainstream. Her svarede Marks kort, at det er det som Sony sigter efter.

PlayStation VR har lige nu en cirkapris på 3599 danske kroner, og vil udkomme på et tidspunkt i oktober.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.