Dansk
Gamereactor
nyheder
The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered

Ikke alle er glade for The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered shadow droppet i sidste uge

Raw Fury-stifteren er ked af, at mindre udviklere og udgivere kommer i klemmer under sådan et massivt shadow drop.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selv om det var kendt, at spillet fandtes, så var der ingen der vidste hvornår The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered ville udkomme, og tirsdag i sidste uge annoncerede og udgav Bethesda så spillet på en og samme tid - i et såkaldt shadow drop.

I de her tider hvor spil kan blive annonceret 2-3 år før de udkommer, så er de her shadow drops altid spændende - for både gamerne men også for teamet bag spillet. Microsoft og Bethesda har haft rimelig god succes med de her shadow drops, da de tidligere har gjort det med blandt andet Hi-Fi Rush, som var en endnu større overraskelse, da det virkelig kom ud af det blå.

Det er dog ikke alle, der er lige glade for de her shadow drops. Jonas Antonsson medstifter af den lille publisher Raw Fury, har været på mediet X og fortælle, at deres udgivelse af Post Trauma fra den lille udvikler Red Soul Games, kom godt i klemme, da det udkom samme dag som The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered landede og det blev dermed komplet overset.

Love the game that dropped but feel the pain for our team and especially the developer we've worked with for years - who has poured his heart and soul into his game.

- Jonas Antonsson, co-founder, Raw Fury

Han fortæller, at som en lille publisher har de ikke de store økonomiske muskler, og de planlægger derfor deres udgivelser nøje i forhold til andre spil, for at få mest opmærksomhed omkring udgivelsen. Han elsker dog disse shadow drops (og også spillet der droppede), men han har ondt af det lille team, der har knoklet for at få deres spil klar og så bliver det kvast under en kæmpe som The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered.

Men heldigvis tager Raw Fury det trods alt med godt humør og har allerede nu annonceret en re-release af Post Trauma den 23. juni og i en besked på mediet X skriver de: "Good things come to those who wait, so we'll be patient. On June the 23rd, prepare for Post Trauma: The Re-Release - Except We're Not Un-Releasing It First, and It's Pretty Much the Same" og hashtagger det med "#PleaseNoShadowDropThisTime"

I lyset af ovenstående, bringer vi her et interview vi lavede med instruktør på Post Trauma Roberto Serra på Gamescom sidste år. Og tjek spillet ud, hvis du synes det lyder interessant - det er trist når de små udviklere kommer i klemme.

HQ


The Elder Scrolls IV: Oblivion Remastered

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold