Skip to main content
Nyheder

Indiana Jones and the Dial of Destiny har fået tjent sine produktionsomkostninger hjem

Men filmen skal fortsætte sit momentum, hvis den reelt skal blive profitabel.
Jakob Hansen 17 juli 2023

Indiana Jones svinger ikke længere pisken med samme kraft og elegance som førhen, og den seneste film i eventyrserien med en aldrende Harrison Ford i hovedrollen er langt fra blevet den kritiske succes, som producenterne nok havde håbet på.

Det forhindrer dog ikke Indiana Jones and the Dial of Destiny i at være en kommerciel succes - sådan da. Ifølge Box Office Mojo er filmen nemlig kommet i gear oven på en sløv åbningsuge. Således har den femte Indiana Jones film nu efter tre uger indtjent sit produktionsbudget på 295 millioner dollars, da filmen i skrivende stund har i indtjent 302 millioner dollars globalt.

Indtjeningen er næsten ligeligt fordelt mellem USA ($145 millioner) og resten af verden ($157 millioner). At filmen nu har indtjent sine produktionsomkostninger, betyder dog ikke, at den er profitabel. For at det skal blive tilfældet, skal den som minimum nok indtjene hundrede millioner dollars mere, med tanke på de massive ressourcer der er blevet brugt på at markedsføre filmen.

Du kan læse vores anmeldelse af filmen her.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.