Vi slutter denne søndagsspecial af med et spil, der har taget undertegnede med storm. Always Sometimes Monsters ligner på overfladen et JRPG, men har i virkeligheden mere til fælles med klassiske adventure-spil. Her er ingen kamp og ingen action, og mange af aktiviteterne i spillet er bevidst hverdagskedelige. Men det er også et spil, hvor man inden for få øjeblikke er nødt til at overveje, om man vil stjæle hende den søde gamle dame i nabolejlighedens kreditkort, så man kan lænse hendes konto og betale ens husleje, eller om man orker at tale ens nyligt afvænnede rockstjerne-vens idiot af en ekskæreste fra at fylde ham med heroin inden hans næste koncert. Eller om man vil redde den hjemløse hund omme i baggyden fra sultedøden. Om at undgå at sove på gaden. Og at forsøge at vinde sit livs kærlighed tilbage, inden hun eller han gifter sig med en eller anden (formodentlig) douchebag.
Grafikken er manga-simplistisk som i et gammelt SNES-spil, men historien er en af de mest fascinerende og gribende, jeg længe har prøvet, selvom den er af en helt anden og mere nede-på-jorden kaliber end postapokalyptiske storværker som The Last of Us eller The Walking Dead, der normalt nævnes i den sammenhæng. Always Sometimes Monsters er noget helt særligt, et spil fyldt med en lang række moralske valg, hvis konsekvenser du sjældent kan overskue, og som i mange tilfælde gør dig til et virkeligt dumt svin af en helt unik karakter. Den slags spil er der ikke mange af.