Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Ingen e-Reader til Europa

Selvom de havde lovet vi fik den til efteråret, så har Nintendo valgt at trække den originale og højst populære e-Reader tilbage fra Europa, ifølge en udtalelse fra Nintendo of Europe.
Jesper Nielsen 19 august 2003

Den er smart - meget smart endda. Nintendo’s e-Reader, som er en lille "kort"-læser til GameBoy Advance, har ikke kun givet en masse nye spil til GBA ejere, men også en masse nyt tilbehør til flere GameCube spil, som især kan mærkes i spillet Animal Crossing. Udstyret har solgt langt over forventning i USA, og det fik i foråret Nintendo til at sige, at e-Reader ville ramme de europæiske hylder til efteråret.

I dag talte den engelske side Computer & Video Games hurtigt med Nintendo of Europe, som desværre kunne bringe nogle meget kedelige nyheder: der er i øjeblikket ingen planer om at udgive e-Reader i Europa!

Hvorfor Nintendo ikke har udtalt sig om det noget før, vides ikke, men kan måske grundes en misforståelse. Vi vender tilbage til sagen, når den opklares helt!

Fuld profil 744 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.