Skip to main content
Nyheder

Ingen Kinect i det nye Potter

Det er nok en god beslutning
Rasmus Lund-Hansen 23 juni 2011

Harry Potter and the Deathly Hallows - Part 1 har den tvivlsomme ære af at være et af de ringeste spil, der kom forbi vores redaktion sidste år. Og et i forvejen dårligt spil blev ikke ligefrem bedre af den forfærdelige Kinect-del, der virkede både påklistret og ringe udført.

"For kontrollen er noget af det dårligste jeg endnu har oplevet på Kinect. Du skal være heldig, hvis det overhovedet lykkes dig at lave andre besværgelser end Stupefy", skrev Lee blandt andet.

Og tilsyneladende har EA også regnet ud, at den var gal. I hvert fald har de meldt ud, at efterfølgeren Harry Potter and the Deathly Hallows - Part 2 ikke vil have nogen Kinect-understøttelse. I stedet vil man koncentrere sig om kerneoplevelsen, komme så tæt som muligt på stemningen fra filmen og få kampene til at flyde ordentligt, ifølge EA-producer Gary Napper. Tak for det.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.