Dansk
Gamereactor
nyheder

Ingen PS3 1080p-spil i år

Siger Microsofts tekniske leder

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Der er ingen tvivl om at Sony sætter sin lid til at 1080p-standarden, der kun er en mulighed med PlayStation 3, men ifølge Andre Vrignaud, så skal kommende PS3-ejere ikke holde vejret. Ifølge ham, via hans blog, så er der intet der tyder på at der dette år kommer spil, der afvikles ved 1080p-opløsningen.

Vrignaud der er Microsofts daglige tekniske leder for Xbox Live sagde, at udviklerne først og fremmest ville skabe spil der afspilles ved 720p for at få spillene til at køre så glat som muligt og for a gøre det let af udvikle en X360- og PS3-version samtidig. Han sagde også følgende:

"PlayStation 3 har stort set de samme polygonmæssige kræfter som en Xbox 360. Du behøver ikke tro mig, det vil blive rimelig tydeligt hen over det næste års tid. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at der ikke udkommer et eneste 1080p spil til PlayStation 3 i år."

Og han fortsatte:

"99% af alle PS3-spil vil blive afviklet ved 720p. De få der f.eks. kommer ud ved 1080p er enten ekstrem enkle klassikere af gamle arcade spil, der ikke kræver komplekse udregninger, spil der nærmest ikke bruger nogle ekstra effekter eller spil der ikke ser specielt imponerende ud - lidt lige som Gran Turismo HD. Lad være med at falde for al 1080p hypen. Så længe du har et rimelig nyt HDTV der har 1080i, så skal du nok klare dig."



Indlæser mere indhold