I USA og Sydkorea kan de hygge sig med Samsungs Q1, en af de hypede Origami-produkter, også kaldet UMPC (Ultra Mobile PC).
Men herhjemme må vi kaste en hvid pind efter Q1. Den bliver ifølge Samsung ikke sat til salg i Danmark, skriver PC World. Samsung vurderer at markedet er for småt i Danmark til det kan betale sig at sætte den i handlen.
Prisskiltet på de plus 10.000 kroner vil da også afskrække de fleste. Desværre vil computeren ikke en gang kune findes i nogle nordiske lande, så interesserede må ty til internet-handel.