Organisationen Fighting Game Community (FGC) er en stor del af eSportsscenen med spil som Super Smash Bros. Melee, Tekken 7 og nu Street Fighter V. Nu tilføjes en ny potential sværvægter til kataloget i form af Netherrealms kommende kampspil, Injustice 2. Spillet får nemlig sin helt egen Championship Series på PlayStation 4.
Turneringen har en præmiepulje på $600.000, og Warner Bros. Interactive Entertainment vil slå pjalterne sammen med ESL, Gamelta esports Professional League, GameStop, PlayStation og Twitch om at bringe turneringen til live. Der er tilbud til både professionelle og amatører i Europa, Nordamerika og Latinamerika, og løbende vil man kunne kvalificere sig til efterårets store finale.
Det hele starter d. 26 maj, og sendes live via Twitch, og derefter er der fire måneder med turneringer, som til sidst bliver til 16 spillere, der skal dyste i Pro Series-finaler d. 17 september i Los Angeles.