Godt nok lander de kommende 30th Anniversary PlayStation 5-konsoller, eller mere specifikt en PS5 Slim og en PS5 Pro, sammen med sidstnævntes premieredato i november, men allerede i denne uge kan du forudbestille dem, eftersom de kun produceres i et begrænset antal.
Men hvis du bliver den heldige ejer af en af disse, så kommer du faktisk til at skulle betale mere end de respektive standardversioner af de her maskiner. Den altid pålidelige billbil-kun siger ovre hos Dealabs, at den kommende PS5 Slim i 30th Anniversary Edition-version eksempelvis vil koste $499, altså $50 mere end den almindelige version med samme mængde plads.
Men du får så også mere for pengene, men spørgsmålet er om dette vurderes til at være pengene værd. Udover selve konsollen og controlleren får du et cover til diskdrevet (som stadig sælges separat), en stander, en plakat, "original PlayStation-style cable connector housing", en cabletie og klistermærker.
Billbil-kun siger at controlleren også ankommer til en pris der matcher andre Limited Edition-versioner, såsom Astro Bot controlleren.