Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Insider: "Den næste PlayStation-generation består af to distinkte konsoller"

Angiveligt bliver den ene lidt billigere, måske i stil med Xbox Series S.
Magnus Groth-Andersen 11 oktober 2024

Vi ved endnu ikke synderligt meget om PlayStations konkrete planer for hvad vi for nu kalder "PlayStation 6", men vi ved at Sony har i sinde at fortsætte med at producere traditionelle konsoller indenfor en overskuelig tidsramme.

En enormt etableret AMD-insider, der tidligere har fortalt om den virksomheds gøren og laden, Kepler, kan dog fortælle via NeoGAF, at den kommende PS6-generation muligvis vil bestå af to distinkte konsoller, hvoraf den ene er mindre kraftfuld.

Kepler siger at han ved med sikkerhed at der er to SoC'er under udvikling til disse next-gen systemer, men vil ikke decideret bekræfte at der er tale om en Series X/Series S-situation, men der kan også være tale om en hjemmekonsol og en håndholdt.

Han ved dog at den ene SoC er mindre kraftfuld, billigere at producere og derfor er tiltænkt en lavere salgspris.

"There's two SoCs in development for next-gen, idk if it's a Series X/S situation or home console + handheld, but probably one of them will be affordable at least."

Mere end det ved han ikke, ellers vil han ikke fortælle det. Vi glæder os dog til at få mere på bordet.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.