Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Insider sammenligner hestekræfterne i PlayStation 5 og Xbox Series X

Nej, vi ved faktisk ikke synderligt meget konkret om hvad hverken PlayStation 5 og Xbox Series X kan præstere endnu, da Microsoft og Sony holder tæt lidt endnu med de egentlige detaljer. Hvad vi…
Magnus Groth-Andersen 2 februar 2020

Nej, vi ved faktisk ikke synderligt meget konkret om hvad hverken PlayStation 5 og Xbox Series X kan præstere endnu, da Microsoft og Sony holder tæt lidt endnu med de egentlige detaljer. Hvad vi dog har er tonsvis af indicier, der dog tilsammen maler et lidt forvirrende billede af hvad hver af disse maskiner kan.

Insideren Tidux har tilsyneladende brugt noget tid på at indsamle data fra diverse kilder med kendskab til hvordan de to devkit-versioner af de respektive konsoller har klaret sig, og nu har han udgivet en lille oversigt over hvordan hver enkelt del af konsollen præsterer sammenlignet med modparten.

Vi beder jer dog at tage dette med et alvorligt gran salt - der er efterhånden beviser der peger i flere retninger. Og selvom Tidux tidligere har ramt plet med en række insider-informationer, så har han også ramt ved siden af, blandt andet ved at slå fast at Death Stranding ikke kommer til PC - som det er jo gør.

"CPU PS5 = XSX
GPU PS5 < XSX (less the 1TF)
RAM PS5 > XSX (BW and size)
SSD PS5 > XSX (Speed and size)
Performance PS5 > XSX

This is what info i have gathered over the last few weeks. Final dev kits for PS5 are out."

Det forventes at PlayStation 5 afsløres inden længe, og at Xbox Series X følger trop kort efter.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.