Skip to main content
Gamereactor Nyheder Star Wars Eclipse
Nyheder

Insider: Star Wars Eclipse er inspireret af Jedi Fallen Order og The Last of Us

Selvom Quantic Dreams ambitiøse Star Wars Eclipse først for nyligt blev afsløret ved The Game Awards i december, er rygtemøllen allerede i fuld sving. Insideren Tom Henderson, hvis forudsigelser må beskrives som en smule…
Jakob Hansen 31 januar 2022

Selvom Quantic Dreams ambitiøse Star Wars Eclipse først for nyligt blev afsløret ved The Game Awards i december, er rygtemøllen allerede i fuld sving.

Insideren Tom Henderson, hvis forudsigelser må beskrives som en smule hit-and-miss, har tidligere fortalt, at spillet endnu er tre, fire år fra en lancering, og at Quantic Dreams i øjeblikket har svært ved at hyre de rette medarbejdere til projektet grundet beskyldninger om dårligt arbejdsmiljø. Nu bakkes de påstande også op af Twitter-brugeren AccountNGT, der tidligere har kommet med korrekte forudsigelser om det franske studies projekter.

Udover at melde om udfordringer i organisationen, fortæller AccountNGT, at også projektets store ambitioner volder problemer. Star Wars Eclipse skal efter planen indeholde langt flere NPC'er end studiets tidligere spil, og samtidigt foregår det i en åben verden. Dette har eftersigende krævet omfattende ændringer af studiets proprietære spilmotor, der senest blev anvendt i Detroit: Become Human.

En anden markant ændring i forhold til studiets tidligere spil bliver inklusionen af et mere actionpræget gameplay. Her nævner AccountNGT Star Wars Jedi: Fallen Order og The Last of Us, som inspirationkilder.

Udover de normale forbehold omkring rygter, hører det også med til historien, at Quantic Dream endnu er i de meget tidligere faser af udviklingen. Star Wars Eclipse kan altså sagtens ende med at bevæge sig i andre retninger, end hvad der i øjeblikket forudses. Uanset hvad, bliver det spændende at følge projektet.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.