Skip to main content
Gamereactor Nyheder Marvel's Spider-Man 2
Nyheder

Insomniac: Marvel's Spider-Man 2 har "virkelig cool dialog-teknologi"

Mon det betyder, at vi kan se frem til svære valg og moralske dilemmaer?
Jakob Hansen 20 marts 2023

Selvom der ikke er så længe til, at Marvel's Spider-Man 2 udkommer til PS5 dette efterår, så har vi ikke hørt meget om, hvordan Peter Parkers kommende eventyr adskiller sig fra det forrige.

I Insomniac Games' seneste Twitch-stream fik vi dog en lille ledetråd. Her fortæller lead engine programmer Elan Ruskin, at "there is some very cool dialogue technology coming out in the next game."

Desværre kommer Ruskin ikke med yderligere detaljer, men måske betyder den øgede fokus på dialog, at spillerens valg kan komme til at have betydning for historien?

Dialogvalg var ikke en del af hverken Spider-Man eller dets efterfølger Spider-Man: Miles Morales. Activision's Spider-Man: Web of Shadows (2008) havde dog mange interessante moralske valg, så spiluniverset er ikke helt ubekendt med denne slags mekanikker.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.