Vi ved nu at Grand Theft Auto VI ikke udkommer i maj, men i stedet den 19. november 2026. Det får nok de fleste andre der planlagde at lancere i det vindue til at ryste i bukserne. Men alligevel holder Insomniac fast i at de vil udgive Marvel's Wolverine næste efterår.
Her kort efter Rockstar afslørede deres nye dato har de udgivet en besked på X, hvor de igen skriver "Fall 2026":
https://x.com/insomniacgames/status/1986894458835910839?s=20
Naturligvis kan de ende med at rykke denne dato, eventuelt også hvis spillet ikke er helt klar, men det så nu godt ud i den seneste trailer, som du kan se herunder.
