Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Insta360 X4

Hvis du er vild med at film i 360 grader, så kan X4 noget helt særligt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der findes efterhånden så mange forskellige slags indholdsproducenter, at særligt dem der designer og producerer semi-professionelt grej har været nødt til for alvor at levere et alsidigt line-up af produkter, der kan hjælpe disse kreative sjæle med at optage et hav af forskellige scenarier.

HQ

Blandt disse finder vi det såkaldte "360"-kamera, altså et kamera der via to modsatrettede linser, samt lidt snedig software, kan optage en hel dome rundt om sig selv, og dermed levere de vildeste fiskeøjeoptagelser. Disse har fået hjemsted hos Red Bull, X Games og andre steder i ekstremsportens verden, men udover det har deres alsidighed også vist sig at have andre applikationer.

Insta360 giver os nu deres mest ambitiøse til dato i form X4, der langt om længe eliminerer en række af de børnesygdomme, der tidligere har plaget kategorien, nemlig en lav opløsning og lidt for få egentlige kameraindstillinger.

Insta360 X4

Okay, så lad os netop starte med de her specifikationer. X4 er et lille aflangt kamera, der godt nok er mere besværligt at have med sig rundt end eksempelvis et Osmo Action, men som via den lille pose du får med faktisk føles markant mindre end de gamle point-n'-shoot kameraer. Med andre ord; så stort og tungt er det ikke. Der er udskiftelige batterier, cirka 135 minutters optagelse fra 2290mAh-batteriet og hele pakken er vandtæt ned til 10 meter. Så ja, noget billigt kamera er det ikke, men det er ret robust konstrueret, og vandtætheden trods så mange åbninger vidner om ret smart design.

Dette er en annonce:

De to linser er 1/2" CMOS-linser på f/1.9, som kan filme i et utal af forskellige modes, men det som Insta360 er mest stolte over er tydeligvis at 8K/30fps er muligt, som så tillader "reframing" (det kommer vi til) op 2.7K. Det er naturligvis bare starten, eftersom du filme i op til 5.7K/60fps, slow-motion i 4K/100fps og meget mere - alt sammen reframed i 16:9, hvis du altså ønsker det.

Insta360 har naturligvis fortsat indbygget deres proprietære teknologier, såsom FlowState Stabilization, som godt nok ikke er nogen fysisk gimbal, men det kunne det lige så godt være når man ser hvor stabile de egentlige optagelser er. Der er også Insta360's Horizon Lock, der trods rystelser fastholder horisonten som midtpunkt for at det er lettere at bevare overblikket.

Det er den samme relativt responsive brugerflade som vi kender fra lignende produkter, og det er ret gnidningsfrit at sætte indstillinger op og gøre kameraet til sit eget. Ydermere fungerer både smartphone app og computer software også glimrende til at "rette" optagelserne igennem reframing, en funktion der gør det muligt at styre en virtuel kameralinse rundt i optagelserne, hvis du gerne vil skabe en pseudo-panorering selv, eller bare kun ønsker at se den venstre side af de optagede 360 grader omkring kameraet. Hele ideen med Insta360 X4 er at den optager alt, og derefter kan du så vælge hvad du præcis ønsker at se. Det her fungerer decideret fantastisk.

Insta360 X4
Dette er en annonce:

Her løber vi dog ind i et lille problem, fordi hvorimod Insta360 X4 er fuldt ud funktionelt fra starten af, så er der ingen intern hukommelse, som betyder at et SD-kort er nødvendigt fra start af, og der er heller ej nogen accessories overhovedet. Det er faktisk lidt af et syndefald, for det kræver faktisk lidt ekstra grej at få noget ud af X4. De sjoveste optagelser fås ved et lille teleskop mount, hvor X4 kan finde ud af at direkte fjerne den live, så det ser ud som om at den svæver selv inde i midten af det optagede rum. Men den her "Insta360 Invisible" hører ikke med, og her skal du punge ud med 200 kroner. Det samme gælder for al slags mounting hardware, om det er til en skihjelm eller en kølerhjelm - alt skal tilkøbes separat via bundles, og det kan altså anbefales bare at punge ud til at starte med. Når nu Insta360 har været så dygtige til at give forbrugeren lidt ekstra med Go 2 og Go 3, så er det skuffende at det ikke er tilfældet her.

Når det så er sagt, så er optagelserne knivskarpe, byggekvaliteten er sublim, alsidigheden er i top og reframing-softwaren giver så meget fleksibilitet. Et 360 graders X-kamera er ikke for alle, men for dem der kan se en fidus med det, så får du virkelig et lækkert stykke hardware.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold