Skip to main content
Gamereactor Nyheder Final Fantasy XIV
Nyheder

Interessen i Final Fantasy XIV lader til at være fortsat faldende

Under Square Enix' finansmøde blev der udtrykt bekymring.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 11 august 2025

I sin første finansrapport for 2025 kunne Square Enix præsentere tal, der viser, at interessen for onlinerollespillet Final Fantasy XIV er på vej støt nedad. Den lunkne modtagelse af den nyeste udvidelse, Dawntrail, og det faktum, at spillet mister abonnenter, vækker bekymring blandt selskabets aktionærer. Indtægterne er faldet markant siden sidste års rapport, og den operative omsætning er ifølge rapporten omkring 20 millioner dollars lavere end året før.

Dette blev fremlagt af Square Enix selv efter at investor Yuzu udtrykte bekymring for udviklingen under mødet - dette er sidenhen blevet oversat, som du kan se her:

https://x.com/aitaikimochi/status/1954023035385905249

Ser man på spillerantallet på Steam, ligger gennemsnittet nu på omkring 15.000 aktive spillere om dagen - for et år siden var tallet næsten dobbelt så højt. De seneste tre måneder har desuden budt på nogle af de laveste spillerantal i lang tid. På tværs af alle platforme estimeres der at være omkring 273.721 aktive spillere dagligt.

Trods den faldende interesse fortsætter Square Enix med at opdatere spillet regelmæssigt, men hvis trenden skal vendes, skal den næste store opdatering virkelig levere.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.