Skip to main content
Gamereactor Hardware
Hardware

iPhone 3G revner

Er du den lykkelige ejer af en hvid iPhone 3G, så læs med her.
Mikael Hansen 30 juli 2008

Apples beslutning om at skifte bagpladen på telefonen fra metal til plastik var ikke noget alle umiddelbart så som en fordel, og nu tyder noget på at der kan være deciderede problemer med plastikbelægningen.

Hos MacRumors og Apple Discussions diskuterer brugerne netop nu problemstillingen med revnerne og fortæller og viser billeder af deres stakkels telefoner, som efter kort tid er begyndt at få hårdtynde revner i kanten. Indtil videre tyder det på at det udelukkende er et kosmetisk problem, om end nogle af "skrammerne" ser ret alvorlige ud.

Vi må gå ud fra at problemet er det samme på de sorte modeller. Materialet er det samme, men farven gør at man ikke lægger mærke til det i samme grad.

Fuld profil 2.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.