Skip to main content
Nyheder

iRacing Arcade kommer nu også til konsollerne

Arkade-raceren er faktisk lige på trapperne og lander senere på ugen - se den nye trailer her.
Palle Havshøi-Jensen 19 august 2026

iRacing Arcade udkom til PC tilbage i marts 2025, men nu er spillet altså klar til at udkomme på Xbox Series X/S og PlayStation 5 - og det udkommer på fredag den 21. august.

iRacing Arcade er, som navnet nok afslører, en tilgængelig arkade-udgave af iRacing simulatoren, som har været ude på PC siden 2008. I denne arcade-udgave kører man rundt i nogle af verdens bedste racerbiler (og lastbiler) på en række velkendte racerbaner rundt omkring i verden, men i en charmerende visuel stil.

Spillet indeholder blandt andet en karrieredel, hvor man skal opbygge ens eget racing imperium og klatre op gennem rækkerne som en up-and-coming racerkører startende i et skur i baghaven, til et ægte racing team, med R&D faciliteter osv.

iRacing Arcade ser charmerende ud i den nyeste trailer som du kan se nedenfor - og det udkommer på Xbox Series X/S og PlayStation 5 den 21. august.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.