Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

It sætter ny rekord i biograferne

Det har været vidst i lang tid, at den nye udgave af gyserfilmen It ville klare sig forrygende i biograferne, og med et produktionsbudget på bare $30 millioner, så forventede New Line Cinema da…
Magnus Groth-Andersen 11 september 2017

Det har været vidst i lang tid, at den nye udgave af gyserfilmen It ville klare sig forrygende i biograferne, og med et produktionsbudget på bare $30 millioner, så forventede New Line Cinema da også at filmen hurtigt blev profitabel. Nu viser det sig, at It har slået alle forventninger, og sågar også nogle rekorder i processen.

Faktisk har filmen hentet hele $117.2 millioner ind henover weekenden, der gør den til den mest succesfulde lanceringsweekend for en gyserfilm i USA nogensinde. Samlet set har filmen hevet hele $179.2 millioner ind verden over.

Det er ikke bare imponerende for en gyserfilm, det er imponerende i det hele taget. Faktisk står filmen med den anden mest succesfulde åbning for en voksenfilm i USA, lige efter Deadpool der tjente $132.4 millioner.

New Line arbejder lige nu på den anden del af historien, hvor børnene er voksne, som gerne skulle starte produktion i begyndelsen af 2018.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.