Pedro Pascal er takket være Mandalorian og særligt The Last of Us Hollywoods hotteste navn de her dage, og skuespiller Jack Black har tidligere rost særligt sidstnævnte serie. Derfor er det naturligvis også Pascal han tænker på, når spørgsmålet om at udvide castet i en potentiel efterfølger til Super Mario Bros-filmen dukker frem fra gemmerne.
I et interview med GameSpot bliver Black, der selv lægger stemme til Bowser, spurgt om hvilken skuespiller han gerne så blive en del af en potentiel efterfølger, og her faldt valget på Pascal som Wario.
"You know, what if there is a more powerful, more evil villain? Then I may need to be turned to help Mario and the rest to defend our universe against some other unseen force of evil. Are you thinking what I'm thinking? Wario. Pedro Pascal is Wario."
Pascals produktionskalender er dog relativt travl, må man sige. Men er du vild med ideen?