Skip to main content
Gamereactor Nyheder Battlefield 3
Nyheder

Jagten på BF3-snydere går ind

Nye tiltag og læssevis af bans
Rasmus Lund-Hansen 12 januar 2012

Hvis du jævnligt spiller Battlefield 3 på PC'en, så har du sikkert oplevet skyggesiden af spillets store popularitet: snyderne. Luskede brugere af wallhacks og aimbots, der synes en håbløst ufortjent sejr er det bedste i verden.

DICE har i dag taget et nyt skridt i kampen mod snyderne. Udover rundhåndet at uddele en ny bunke bans, har de også tilføjet nye funktioner til Battlelog, der skal gøre det lettere at anmelde spillere for at snyde.

Alt man skal gøre er at finde spillerens profil på Battlelog, og trykke på den lille gule trekant i hjørnet. Herefter åbner et vindue, hvor man kan forklare DICE, hvorfor man mener den pågældende spiller er en fusker, og linke til en Battle Report fra den givne kamp. Derfra klarer DICEs folk resten.

Flere detaljer finder du på Battlefield-bloggen.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.