Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Januar har overgået hele 2021 i penge brugt på studieopkøb

I løbet af den seneste måned er der blevet brugt svimlende beløb på såkaldte mergers and acquisitions i spilbranchen. Microsoft står alene for størstedelen af beløbet med deres køb af Activision Blizzard for $68,7…
Jakob Hansen 3 februar 2022

I løbet af den seneste måned er der blevet brugt svimlende beløb på såkaldte mergers and acquisitions i spilbranchen. Microsoft står alene for størstedelen af beløbet med deres køb af Activision Blizzard for $68,7 milliarder, men også Take-Two og Sony har bidraget godt til totalen ved at købe henholdsvis mobiludvikleren Zynga for $12,7 milliarder og Bungie for $3,6 milliarder.

Gamesindustry.biz skriver, at de mange handler, som også tæller flere opkøb på mobilscenen samt eksperimenter med Blockchain-teknologi, løber op i samlet set $85,4 milliarder dollars. Januars samlede beløb overgår dermed allerede de $85 milliarder, som investeringsbanken Drake Star estimerede, der blev brugt på studiekøb i løbet af 2021 - et beløb der i forvejen var en tredobling i forhold til 2020.

"We're in the middle of a large number of deals right now and the state continues to stay very hot," fortæller Drake Stars Michael Metzger til Gameindustry.biz.

Analytikeren nævner også Amazon og Netflix som mulige investorer i spilbranchen, ligesom at asiatiske firmaer som Tencent, Netease og Krafton kan tænkes at røre på sig i løbet af året.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.