Gamereactor Danmark. Se de seneste trailere og friske interviews fra de største spil-messer i verden. Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

JBL Bar 1300

JBL leverer en opfindsom løsning til en god pris.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

I et tidligere liv, præ-børn, overtalte jeg min kære kæreste til at lade mig bore to små hylder op, og derigennem færdiggøre et Sonos surround setup. Det var imponerende for at sige det mildt, og det forbliver et absolut højdepunkt at se storslåede film og tv-serier, og spille gigantiske AAA-titler med det lydbillede.

HQ

Men så flyttede vi, og da tiden kom til at bore hylderne op igen på hver side af sofaen, sagde Klara mildt; "ej, det synes jeg ville være synd". Det lyder måske lettere stereotypt, og det beklager jeg, men lige her har vi opfyldt ret klassiske og antikverede kønsroller. Jeg kunne også godt se hvad det var hun mente - en soundbar kan hvile på et tv-møbel, en subwoofer står på gulvet, men at placere satellitter kræver som oftest en ret permanent, statisk installation.

JBL Bar 1300

JBL tilbød dog for et par år siden en løsning, en løsning hvor de to satellitter sidder monteret på soundbaren og oplader magnetisk, og når du skal bruge dem, eksempelvis inden du skal se en film, jamen så klikker du dem af og placerer dem der hvor det giver mening i dit hjem. Herfra justerer lydbilledet sig til afstandsforholdene og skræddersyr en surround-oplevelse til dig. Når du er færdig? Ja, så klikker du dem bare på igen, og så er opladet til næste gang.

Visuelt kører JBL fortsat med en "fiks-uden-at-være-prangende" strategi, som har fungeret i de mange år de har lavet audio-produkter, og det fungerer også her. Det hele er koksgråt, men med flotte accenter og generelt smagfulde detaljer hist og her. Jeg tør godt love, at hverken soundbaren eller subwooferen gør nok væsen af sig til hverken at få komplimenter af gæster i husstanden eller sønderrivende kritik.

Dette er en annonce:

Før vi når til de egentlige specifikationer, så er det måske værd at slå fast, at de to aftagelige sider af soundbaren faktisk kan bruges som individuelle Bluetooth-højtalere. Som i at du kan tage den ene med dig ud, eller bare med ud i køkkenet, eller i haven. De kan også lades op via USB uden at skulle tilbage og sidde magnetisk på soundbaren. Vi her på redaktionen ellers forbrugerelektronik med dobbelt funktionalitet, så det er oprigtigt en glimrende tilføjelse - at de holder til 12 timers afspilning gør så sandelig heller ikke noget.

Okay, så hvad kan Bar 1300? Tilsammen får du 1170 watt i udgangseffekt, som fås fra 11.1.4 kanaler. Subwooferen er på 10 tommer, og soundbaren består af seks racetrack-enheder, fem 20 millimeter diskantenheder og fire opadvendte fuldtoneenheder, der giver hele herligheden Dolby Atmos support og DTS:X 3D surround-lyd. Tilsammen får du en ret stilistisk lydbillede, og med det mener jeg at JBL's fortolkning af balanceret lyd er ret anderledes end eksempelvis Sonos'. Den er mere bastung, effekt-et om man vil. De er tunet til at imponere, og selvom at noget af balancen måske går tabt i den forbindelse, så er der klart dybde, og der er også den der "blæs-bagover THX"-lyd, som man kender det fra biffen.

Det er med features at JBL imponerer mest. Der er HDMI eARC, så opsætningen er øjeblikkelig, JBL One-appen fungerer decideret upåklageligt, der er indbygget WIFI og Chromecast, understøttelse af Apple AirPlay 2 og Alexa og alle tre stemmeassistenter er også understøttet. Der er en kalibreringsassistent indbygget i appen der tager godt fem minutter, og efter det oplevede vi aldrig desynkronisering, forsinkelse eller noget der krævede en slags genstart. Der er sågar et lille display foran der viser lydvolumen fra 1-100, noget som mangler på eksempelvis Sonos Arc.

JBL Bar 1300JBL Bar 1300
Dette er en annonce:

Det er virkelig, virkelig svært ikke at elske JBL Bar 1300. Jo, 10.000 kroner er mange penge, og du kan stykke surround-systemer sammen for mindre. Men ønsker du én central løsning, der byder på enkelte Bluetooth-højtalere, indbyggede, aftagelige satelitter, fin lyd hele vejen rundt og understøttelse af afgørende teknologier - alt sammen pakket ind i brugervenlighed og solid byggekvalitet, så er det altså her du får mest.

Jeg har oplevet mere balancerede lydbilleder hos B&O, og hos Sonos for den sags skyld, og JBL kunne godt gå mere legesygt til hele designudfordringen, men så er der altså ikke flere ankepunkter.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold