Godt nok starter mange Gamereactor-anmeldelser med en svada om hvor proppet markedet er, men i virkeligheden er det ret let at observere, at forbrugere kun køber en håndfuld bestemte produkter indenfor hver distinkt kategori. Tag eksempelvis støjreducerende hørebøffer. Du ser B&O's H9i, Boses QC35II og måske Sonys WH-1000XM3, og med disse tre modeller har du måske fat i en relativt god portion af alle dem der går ud og bruger mange penge i det segment.
Det er måske derfor en lidt mere lukket fest end først antaget, og selvom JBL let kan betegnes som en af branchens mest indflydelsesrige producenter, så er de ikke ligefrem med i denne eksklusive klub. Men noget tyder på at de gerne vil være det.
Nu har de lanceret JBL Club One, et headset der er designet i samspil med professionelle kunstnere, som fremstår langt mere luksuriøst, overdådigt og "premium" end noget andet JBL-konsumprodukt til dato. Prisen er høj, teknologien er avanceret, og dermed skal den simpelthen bare sidde i skabet - men gør den det?
Det er ret tydeligt idet man pakker sine nye JBL Club One ud, at det er Sennheiser og Bose der har været i kikkertsigtet, idet JBL designede disse hovedtelefoner. Lige fra den gummibelagte taske, til læderet på bøjlen og kopperne, så skriger selve designet "musikelsker", en der er villig til at tage nogle ordentlige bøffer på for at få ordentlig lydkvalitet. Ganske smagfuldt må man også sige det er, og subtilt også med masser af sort læder, rigeligt med foring for ekstra komfort og med en fleksibel stålbøjle. Headsettet oplader desuden med USB-C, har to jack-indgange (en i hver kop) bruger fysiske gummibelagte knapper i stedet for touch, og vejer lige omtrent 385 gram, der godt nok er på den tunge side. Til gengæld gør den ekstra vægt at du kan se frem til hele 45 timers afspilning, altså ifølge JBL, vi fik noget der ligner 40 timer ud af dem.
Blandt de fysiske knapper under hver kop finder vi play/pause, volumen, tænd/sluk, en dedikeret bluetooth-knap samt en ANC-knap, der med et enkelt tryk kan slå AmbientAware-funktionen til. Dette gør at musikkens volumen falder drastisk, og at støjreduktionen mindskes. Om det er så funktionelt ved vi ikke rigtig, men det tillader dig dog at have en hurtig samtale uden at musikken pauser - men ville man egentlig ikke gerne have det? En række trådløse earbuds bruger passthrough i stedet, der ikke skruer ned for lyden, men bare løsner støjreduktionen, så lyd passerer igennem i stedet for at blive elimineret. Det havde nok været en bedre funktion at inkludere her. Desuden understøtter Club One både Google Assistant og Amazon Alexa, som tilgås via et enkelt klik på den venstre kop, der synes at være en ganske god løsning.
Selve pasformen er ganske udemærket, om ikke andet at kopperne er en lille bitte smule åbne i bunden, i hvert fald på det testede... ja, hoved. Dog er de i brede træk omsluttende, og den ekstra mængde foring i bøjlen betyder at de ikke er nær lige så ubehagelige som andre på markedet (vi kigger på jer, B&O). De er dog ikke helt lige så fjerlette som eksempelvis Sony WH-1000XM3 eller Boses QC35II, men i sidste ende gør det ikke så meget.
Men hvordan er lyden så? Funktionalitet, mængden af tilhørende accessories, byggekvalitet - alle de afgørende aspekter af en "flagship"-oplevelser er her, så nu mangler vi bare den opgave JBL burde udføre bedst. Og det gør de. Takket være 40 millimeter enheder der er lavet i grafen, som åbenbart er et tyndere materiale der bedre kan transportere energi på mere effektiv vis end andre konkurrende materialer som andre producenter benytter sig af, så ender vi med en utrolig klar lyd. Heller ej er JBL faldet i den klassiske JBL-fælde, og har gjort lydlandskabet for bastunget. Det er noget man </em>kan</em> komme ud for med deres højtalere, nemlig at man mister separeringen i over- og mellemtonen, fordi bassen er så dominerende, men her er separeringen klar, og som resultat er lyden samlet set sprød og lækker. Vi snakker desuden en impedans på 32 ohm og en følsomhed på 95 dB SPL@1kHz/1mW. Desuden er det værd at slå et slag for den adaptive støjreduktion, der monitorerer støjen 50.000 gange i sekundet, og som på ganske effektiv vis formår at lukke al uvelkommen støj ude fra din lydoplevelse. Desuden er der absolut ingen "ringen", som der kan opstå som følge af de støjreducerende mikrofoner, men her er det faktisk ganske behageligt.
JBL tilbyder desuden deres egen app, og den er som sådan ganske fin, og giver dig et fint overblik over hvad dine Club One egentlig kan. Der findes dog en feature ved navn Stage+, der lader dig tilpasse din EQ efter en din favorit DJ. Vi slog Armin van Buuren til først, og oplevede en markant værre balance i lyden som resultat, og dette var faktisk tilfældet med samtlige af de udvalgte DJ's som JBL har samarbejdet. Det trækker dog ikke som sådan nej, da du bare kan ignorerere Stage+, og enten efterlade Club One med basisindstillingerne, eller lave din egen EQ, men hvorfor JBL tænkte at det lød fedt, det er os en gåde.
Til en pris på omtrent 2699 kroner, så er Club One et dyrt headset, men til gengæld har JBL så sørget for at alle de afgørende aspekter af brugeroplevelsen sidder lige i skabet. Headsettet er solidt bygget, lyder fantastisk og byder solid funktionalitet over hele linjen. Om hvorvidt du så bør købe et sæt Sony WH-1000XM3 i stedet til 700 kroner mindre... ja, det ved vi nu ikke.