Et par hovedtelefoner skal lyde godt, det kan vi vidst godt blive enige om, men med fare for at få de vrede, audiofile puritanere op ad stolen i grænseløs arrigskab, så er skal et par hovedtelefoner, om ikke andet i denne moderne verden, også være brugervenlige. Nej, jeg tænker ikke at par hovedtelefonerne skal ligne noget Fisherprice har lavet, jeg mener snarere, at bluetooth-parring, byggekvalitet, pasform og knappernes funktionalitet kan ende med at spille en afgørende rolle for et indtryk af sådan produkt, og i JBL Everest 300's tilfælde, er helhedsindtrykket alvorligt skadet af den manglende brugervenlighed.
Lad mig forklare..
Lad os starte med lyden, for det er jo om ikke andet den centrale feature, og det er heldigvis her, at JBL's Everest 300 skinner aller mest. De lækre læderpuder føles godt om ørene, og isolerer nærmest helt. Uvedkommende støj sorteres fra, og tilbage sidder du med en fantastiske lydoplevelse, der både leverer i diskant og bas. Faktisk sætter den de fleste lignende, trådløse hovedtelefoner til vægs i ren lydkvalitet, selv mine elskede Plantronics Backbeat Sense, og ønsker du at musikken skal gengives på bedst tænkelige vis via et budgetvenligt, trådløst headset, ville det ikke være mærkeligt at være ganske interesseret i JBL Everest 300.
Men, og det er et kolossalt men, problemet opstår først når man tager hele oplevelsen i betragtning, og her begynder det at gå rigtig galt. Allerførst er der selve parringen af enheder med hovedtelefonerne, som i disse dage bør være en ret så triviel formalitet, men det er det dog ikke i dette tilfælde. En ret hård kvindestemme, en brysk kvindelig fængselsbetjent om man vil, råber nærmest ind i hovedet på en: "JBL Everest is ready to pair - go to the pairing menu on your device". Dukker de så op i bluetooth-menuen? Nej. Efter et par minutter dukker den op, men vil ikke forbinde, og denne turnus af irritation fortsætter i en række omgange, før parringen endelig er succesfuld. Ikke nok med det, hovedtelefonerne havde det med at glemme at min telefon eksisterede i løbet af testperioden, så derfor skulle jeg gentage proceduren op til flere gange.
Og lad os ej forglemme komforten, et aspekt der tit overses i jagten på den overlegne lydoplevelse. Hvorimod læderpuderne isolerer godt om ørene, så er selve pasformen i bøjlen ganske ulidelig at have på i længere tid ad gangen. Den strammer simpelthen for meget, og det lyder måske ligegyldigt, men en togtur på en halv time kan lynhurtigt give en klækkelig hovedpine. Dog er dette selvfølgelig subjektivt, men behagelig er JBL Everest 300 ikke.
Udseendet fejler dog ikke noget, og med stilfuldt, hvidt læderovertræk på bøjlen er navnet Everest ganske passende. Dog er det hovedsageligt læderovertrækket der skaber den ringe komfort, så derfor kunne man argumentere for, at en ren metalbøjle er den lettere måde at tilpasse pasformen på den mest behagelige måde.
Hovedtelefonerne benytter sig også at Noise Cancellation, og lige så populært for hardware-producenter at smække på æsken, som det er ganske ligegyldigt for forbrugerne at benytte. Selvfølgelig er selve ideen ganske nobel, og at kunne isolere sig selv fra støjen udefra må siges at være en ganske brugbar feature, dog er det ens for alle hovedtelefoner med Noise Cancellation jeg har brugt, det bruger for meget batteri og gør ikke synderligt meget forskel. Hvis selve kopperne er omsluttende nok, så klarer de faktisk opgaven ganske fint. Derudover er der en smule hvid støj på linjen når man benytter det.
JBL Everest 300 er pænt og lyder ganske fornuftigt, og er disse to de eneste parametre der betyder noget for dig, så kan du roligt lange de 1200 kroner over disken. Dog mener jeg, at et par moderne, trådløse hovedtelefoner skal kunne en del mere, og her formår JBL Everest 300 hverken at imponere eller at holde trit med konkurrenterne. Feltet er tæt i disse dage, og derfor er det ganske let af et finde et andet sæt hovedtelefoner der kan levere samme lydkvalitet, og mere til.
