JBL's Quantum 360 Wireless har på papiret alle de rigtige kvaliteter. Der er 2.4GHz og Bluetooth, mesh-stof i ørepuderne, der er udstyret med tydelig markering af venstre og højre, og de er både lette og ganske behagelige at have på. Stort plus for det.
Som de fleste af konkurrenterne har man valgt ikke at oplyse noget så basalt som chipset, driver-materiale eller lignende. For det er jo slet ikke vigtigt at vide andet end "40mm, dynamiske". Det svarer lidt til at beskrive en bil som "rød, med fire hjul". Det er ikke forkert, det er bare enormt utilstrækkeligt og decideret ubrugeligt.
Der findes ikke bare de sædvanlige en eller to farver, nej, der er to ekstra varianter i nuancer af lilla og en med turkis kontrast. Det ligner noget, der er løgn, da det er kraftige, meget plastikkede neonfarver, men der skal nok være nogen, der finder det enormt tiltrækkende. Det sorte eksemplar, vi fik, fremstår i det ynkeligste Kinaplast, og jeg var lettere chokeret over at finde ud af, at de sælges for 799 kroner. 250 havde været en mere fair pris.
Byggekvaliteten er dog som amerikanske biler: virkeligt ringe, selv til prisen. Drejeleddet er meget tyndt og sidder imellem to stykker enormt tynd plastik. Der skal næppe hives ret meget i det, før det knækker. Det er godt nok mange år siden, jeg har set noget så utilstrækkeligt, og du vil kunne finde SteelSeries-headsets, der er 10 år gamle og kostede mindre fra ny, i bedre byggekvalitet.
Betjeningen er fin, men jeg er dog lidt irriteret over den her knap med fjeder, der skal holdes til den ene eller anden side, når der skiftes imellem Bluetooth og almindelig trådløs.
Batterilevetiden er produktets primære akilleshæl. Det er mange år siden, vi testede det første trådløse headset, der kunne klare 100 timer, og her er vi nede på bare 22, og det er vel at mærke uden RGB. Tilmed har man den frækhed at kalde det en "lang" batterilevetid. Det er seks år siden, at de første headsets ramte 100 timer, og i 2022 kom HyperX med en model, der ramte 300 timer. Tre år senere kan vi ikke engang nå 25 timer. Det giver ingen mening. Rigtig mange konkurrerende mærker byder på både det dobbelte og tredobbelte. Det bør kunne gøres bedre.
Den store salgstale kommer i kraft af JBLs egen QuantumEngine-software, et mærkeligt navn, men det dækker dog over en ret overbevisende surroundeffekt, det skal de have. Men det er grimt som arvesynden og trænger virkelig til en kærlig designerhånd - hvid skrift på sort baggrund døde i 90'erne af en grund. Det giver hovedpine at læse.
Desværre er lyden lige så oppustet som USA's nuværende præsident. Bassen dunker, meget dynamisk og transientkorrekt, men overdøver stort set alt andet. Der bliver lige plads til lidt diskant, som fx på Anna Lapwoods optagelser med kirkeorgel, som får lidt plads. Er du typen, der mener, at maskingeværssalverne aldrig er voldsomme nok, så er det her headsettet for dig.
Mikrofonen er ikke særligt imponerende. Dens følsomhed er meget lav, sikkert for at undgå at få for meget støj med på optagelsen, men det gør også, at man er meget lav i lydstyrke - og lyden er både lidt tynd og dåseagtig. Det var fint for 10 år siden, men i dag, nej, slet ikke i det sekund prisen kommer over 500 kroner.
Alt i alt er det svært at anbefale det her headset. Lyden og byggekvaliteten matcher på ingen måde prisen, og softwaren bliver bare irriterende hurtigt. Jeg har svært ved at forstå, at et firma, der har lavet en optimalkurve, The Harman Curve, og som står bag så mange fede mærker med suveræn lyd, kan spytte sådan noget inferiørt, ligegyldigt plastikmareridt ud - særligt til et marked, der er 110% i konkurrence, og vil give enhver handelshøjskoleelev mareridt.