Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

JBL Quantum Stream Wireless USB-C

JBL undergraver konkurrenterne på pris, men tilbyder kun et acceptabelt produkt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det er i sig selv ret så usædvanligt at JBL har designet og nu lanceret et sæt trådløse mikrofoner i stil med DJI Mic og Røde Wireless Go. Jo, der er uden tvivl et marked der har brug for løbende at kunne optage sig selv på farten, eller sågar optage to lydkilder samtidig, og har brug for en plug-n'-play mulighed, men de har jo netop for vane at investere i produkter der kommer fra producenter der vanligt beskæftiger sig med det felt.

HQ

Det her er JBL Quantum Stream Wireless, og de eksisterer, som navnet tydeligt indikerer, indenfor den gaming-fokuserede Quantum-serie, men præcis hvad du skal bruge det her lille sæt til, hvis du alligevel sidder derhjemme foran skærmen og streamer, ja det er umiddelbart svært at se.

JBL Quantum Stream Wireless Lightning

Men der er ikke noget i vejen med at ville bryde igennem ind på nye markeder, og JBL har i det mindste ét es i ærmet - prisen. Et sæt Quantum Stream Wireless med to mikrofoner og en USB-C modtager skal stå dig i 999 kroner, det er ikke meget mere end bare en enkelt DJI Mic 2 TX-mikrofon, hvis du skulle gå hen og miste den. Det er næsten halv pris af den nu lettere forældede originale DJI Mic. Og det er 500 kroner mindre end Røde Wireless GO II.

Og det er ikke fordi at JBL ligefrem giver dig noget uacceptabelt for denne mindre pris. Det er to små condensor-mikrofoner med clip på, som du let kan sætte i kanten af trøjen, og den optager i et omnidirektionelt mønster, der godt nok lukker lidt udefrakommende støj ind, men som til gengæld sjældent peaker eller optager smalt. Der er en frekvens på 20Hz-20.000Hz, der er vindhætter med i æsken og batteriet er overraskende stort. Der er 550mAh i selve etuiet, og 120mAh i hver enhed, som holder i mange, mange timer.

Dette er en annonce:

Optagekvaliteten er... ja, den er nogenlunde, og hvis du sørger for at justere din gain, så får du faktisk fine resultater via basal samtale, eller hvis du bare skal optage dig selv for en kort stund. Du optager dog kun i 16-bit, som står i stærk kontrast til DJI Mic 2's Floating Point 32-bit optagelse. Dette gør sig særligt gældende hvis du af en eller anden årsag kommer til at placere mikrofonen for tæt på kilden uden at justere gains, som hurtigt giver skratten og ringe kvalitet.

JBL Quantum Stream Wireless Lightning

Det er også lettere begrænsende at du kun har en Mute-knap på selve enheden, altså kan du ikke igangsætte en optagelse fra afstand, som ellers er ret afgørende, når man optager alene. Der er heller ingen USB-porte på selve enheden, så du kan ikke lade dem op enkeltvis, hvis det skulle være nødvendigt. Det skal ske gennem etuiet.

Det lyder ikke særlig godt, men når nu optagelserne er hæderlige, og opsætningsbesværet er noget nær ikkeeksisterende, så skal man også huske på at det her kit er så meget billigere end de primære konkurrenter. Du kan hurtigt komme op og betale næsten tre gange så meget for Røde Wireless Pro og DJI Mic 2, og selv mere almene kits er en del dyrere.

Dette er en annonce:

Med det in mente, så er JBL's bizarre forsøg på at undergrave konkurrenterne faktisk lykkedes, men der er også masser at tage fat på i en eventuel opfølger.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold