Ligesom alle andre er JBL for længst hoppet med på "True Wireless"-bølgen, hvis vi kan kalde den det, og man må sige at de er hoppet i med begge ben, da de har intet mindre end syv forskellige varianter på det danske marked. 220TWS-varianten er det mest direkte angreb på Apple, da designet langt hen af vejen er det samme. Dog har man valgt at beklæde dem med en tynd kappe eller lakering af blød maling, med små aktueringer af metal. Det gør at de sidder fast, er behagelige over lang tid, og fås i lyserød, petroleumsblå, hvid og sort.
Ituiet er kablet, men det er helt ok til en vejledende pris på 799 kroner. Prisen kan variere en smule,og du kan faktisk uden problemer finde et sæt for under 700 kroner ved at bruge det hersens ny intern-net, som alle snakker om. Det er i øvrigt drønlækkert med en lille farve til hver in-ear, og alt relevant vises med dioder. Der er ingen gummipropper, bare en støbt udformning der passer til alle ørestørrelser, og det ved vi at nogle af jer har kaldt på. Du kan desuden udføre visse kommandoer ved at trykke på selve enhederne, og det er enormt diskret udført.
Byggekvaliteten er faktisk helt fin, og jeg kan godt lide de friske men stadig dæmpede farver, og ikke mindst det bløde materiale der gør dem behagelige at have på i længere tid. Batterilevetiden er lidt over de tre timer der bliver opgivet fra JBL, og så er der vel til lidt over fem fulde opladninger i etuiet. For mig var det fint at lade dem hver anden uge. Spiller man meget højt, så skal man dog regne med væsentligt dårligere batterilevetid, som med alt andet. Det går i øvrigt rimeligt stærkt, 85-90% af batteriet er genopladet efter en halv time i etuiet.
Det er nemt at parre med mobiltelefonen, og de tænder og slukker selv når man tager dem i. Ligesom de øvrige Tune-produkter vi har prøvet er rækkevidden ret imponerende, særligt med tanke på at det er meningen at de skal gå sammen med en mobiltelefon man har på sig. Det giver dog også nogle praktiske fordele hvis man som jeg er typen der tager et trådløst opkald, for så at smide mobilen på nærmeste bord alt imens at man taler.
Ligesom sin dobbelt så dyre bror fra Apple er der ingen vandafvisning, her skal man et niveau op, og begge produkter har heller ikke støjreduktion. Kombineret med at det ikke er en lukket, men åben basreflekskonstruktion, hvis det giver mening at tale om med en 12.5mm enhed, så får man til gengæld to andre ting. For det første kan du bruge dem i trafikken. Det lyder dumt, men i min optik er der her et perfekt kompromis imellem at høre musik, og være opmærksom på de øvrige der befinder sig på gader og stræder.
For det andet gør det lyden væsentligt bedre. Hvor mange trådløse inears har overdreven bas, det gælder også JBL og deres "JBL Pure Bass" med deres lukkede modeller, så er der her langt mere balance i lydbilledet, men uden at det bliver tyndt eller skingert. Du får naturligvis ikke samme opløsning og dynamik som i et sæt 20.000 kroners elektrostathovedtelefoner, men du kan ikke tillade dig at være utilfreds, for i TWS-land er det her i den bedre ende af skalaen. Og uden at ruinere dig.
Lyden er ret klar, bassen er præcis uden at dunke, og jeg må indrømme at jeg opfatter dem som ganske frekvensliniære for den her type produkter. De er velegnet til også lidt mere avanceret kammer- eller klassisk, og man kan så slå direkte over til Infected Mushroom bagefter hvis man lyser.
JBL - Godt gået. Jeg har ikke rigtigt noget reelt at udsætte på dem - andet end at jeg virkeligt gerne ville have haft AptX.