Producenterne bag John Wick: Chapter 4 fremviste i sidste uge det første billede fra den kommende film. Nu har de til San Diego Comic Con også afsløret en lille trailer, som du kan se herunder.
John Wick: Chapter 4 har selvfølgelig endnu engang Keanu Reeves i hovedrollen som den hårdkogte lejemorder. Filmen skulle oprindeligt have været udkommet tilbage i 2021, men står nu til at få biografpremiere den 24. marts 2023.