Det var ellers meningen at den næste film i John Wick-serien, der tilsyneladende bliver den sidste, John Wick: Chapter 4, skulle være udkommet d. 22 maj 2022. Men grundet det lidt svære klima at lancere film i, så rykkes storfilm rundt konstant, og det er altså også tilfældet her.
Men faktisk er der tale om en ret stor forsinkelse, for via en kort teaser, som du kan se herunder, så bekræfter Lionsgate at filmen i stedet lander d. 23 marts... 2023.
Ja, næsten et helt år, så noget tyder på at der også går noget tid før vi ser en rigtig trailer.
Glæder du dig til mere Wick?