Skip to main content
Nyheder

Johnny Depp om at trække sig fra Fantastic Beasts-franchisen: "De ville have mig til at gå på pension"

Johnny Depp kæmper stadig med at få karrieren på ret køl oven på fyringen fra Fantastic Beasts-serien.
Jakob Hansen 11 juli 2025

Efter at have medvirket i to af Fantastic Beasts-filmene blev Johnny Depp i 2020 bedt af Warner Bros. om at trække sig fra sin rolle som den mørke troldmand Grindelwald. Warner Bros. valgte at droppe Depp oven på en række offentlige beskyldninger fra Deeps ekskone Amber Heard.

Heard blev siden dømt til at betale erstatning til Depp for injurier i en meget omtalt retssag. Nu, hvor folkestemningen er vendt, og Depp forsøger at gøre comeback i Hollywood, forholder han sig til fyringen fra Fantastic Beasts.

Som Deep så det, var fyringen ikke blot som et forsøg på at få ham bort fra filmserien - det føltes også som et forsøg på at få ham helt ud af Hollywood og skuespillerprofessionen.

"They said we'd like you to resign. But what was really in my head was they wanted me to retire," lyder det fra den 62-årige skuespiller i et interview med britiske The Telegraph.

Mads Mikkelsen overtog som bekendt rollen som Grindelwald i Fantastic Beasts: The Secrets of Dumbledore fra 2022. Det blev den sidste film i serien, selvom der på et tidspunkt var planer om flere kapitler.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.