Nu kan man så med rette spørge, om det er et tegn på kvalitet eller mangel på samme. Det er rent faktisk det første, for Joshua Radins musik er utrolig stemningsfuld og det er den kvalitet der gør, at den virker både på og udenfor skærmen.
Simple Times, der er Radins andet album, er på alle måder en tilbagelænet og afslappet affære. Selve produktionen er sublim, men utrolig effektiv, bandet spiller tilbageholdende, men livligt og Radin hæver sjældent stemmen over den røgede del af sit register. Der bliver i det hele taget ikke gjort de store armbevægelser på albummet og som sådan er Joshua Radin og Simple Times et pragteksempel på at 'less is more' og at man med relativt få virkemidler kan komme rigtig langt.
Stilen er singer-songwriter i denne poppede ende af spektret og lydbilledet domineres - ud over Radins udtryksfulde stemme - af akustiske guitarer ledsaget af bas, trommer, smagfulde keys og en elektrisk guitar i ny og næ. Resultatet er opløftende, omend ikke ligefrem original musik, der på grund af Radins fremragende sans for simple, fængende melodier aldrig bliver kedelig. På den konto kan et vist slægtskab med Jack Johnson ikke benægtes, særligt på numre som I'd rather be with you og den spøjse Vegetable car, men Joshua Radin læner sig generelt væsentligt mere op af en folk-tradition og lyder mere som tidlig Paul Simon og Cat Stevens.
Sangskrivningsniveauet er generelt højt over hele linien, men udover numrene One of these days, Sky, Free of me og You've got growin' up to do, der fra starten markere sig som rigtigt gode sange, er Simple Times på grund af det tilbagelænede udtryk et album, der skal have tid til at gro på én. Af samme årsag skal man ikke regne hverken originalitet eller kant fra denne side, men man kan til gengæld regne med stemningsfuld musik og gode tekster, og ikke mange andre kan gøre Joshua Radin kunsten efter med så få virkemidler.