Det var helt tilbage i marts, at japanske gamere kunne give sig i lag med J-Stars Victory VS+. Nu kan Bandai Namco dog fortælle, at europæiske gamere også kan se frem til at kæmpe løs i spillet, der har flere af de kendte manga-figurer fra Shonen Jump.
Du kan se frem til Bleach, Dragon Ball Z, JoJo's Bizarre Adventure, Naruto, One Piece samt mange flere på de tre PlayStation-konsoller. En officiel udgivelsesdato har vi dog endnu ikke, til gengæld kan du se de nyeste billeder og traileren herunder.




