Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Julefilmsspecial: Bad Santa

Nu kan vi endelig diske op med en julefilm, hvor filmens titel endda lyder julet. Hurra! Billy Bob Thornton har en imponerende kapacitet til at spille dumme svin. Det gør han også i Bad…
Redaktionen 14 december 2014

Nu kan vi endelig diske op med en julefilm, hvor filmens titel endda lyder julet. Hurra!

Billy Bob Thornton har en imponerende kapacitet til at spille dumme svin. Det gør han også i Bad Santa, hvor han i rollen som Willie er en fordrukken småkriminel, der sammen med sin makker rejser rundt og laver juleshows i stormagasiner, for så at røve dem om natten.

Så møder han den håbløst naive og lettere tungnemme dreng Thurman, der tror Willie er den rigtige julemand, og flytter ind hos ham (Thurmans forældre er væk, og han bor sammen med sin komplet senile bedstemor).

Og så viser det sig så, at Willie, selvom han ikke ligefrem har et hjerte af guld, ikke er komplet pilrådden indeni.

Det er en spøjst rørende film, der dog sørger for konstant at være så komplet upassende, at den aldrig gør antræk til at blive sentimental. Og hvor mange julefilm kender du, hvor en af hovedpersonerne stønner "Fuck me, Santa! Fuck me, Santa! Fuck me, Santa!" ? Den er næsten værd at se for den scene alene.

Fuld profil 1.180 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.