Julie Maria er, for undertegnede i hvert fald, et forholdsvis ubeskrevet blad på den danske musikscene. Eller, det er hun selvfølgelig ikke længere, for efter at have haft På Kanten af Virkeligheden roterende i afspilleren en rum tid virker Julie Maria som en nær ven af huset. En af den slags, som altid lige kommer forbi til en kop kaffe og en sludder om noget, jeg måske ikke helt forstår i nuet, men som med tiden lægger sig og bliver til guldkorn i bagklogskabens klare lys.
På Kanten af Virkeligheden er en underlig løs størrelse, som bevæger sig frit ind og ud af øregangen med den ømme stemme blidt svævende på toppen af det hele. Julie Maria har med dette album plantet sit eget lille træ i den hastigt voksende urskov af dansksprogede kvindelige solister. Det er et træ, der med tiden burde kunne vokse sig større og mere omfangsrigt end de fleste. På Kanten af Virkeligheden lover i hvert fald godt.
Der er ingen deciderede ørehængere, men masser af stof til frie associationslege i de dunkle aftentimer, hvor rødvin og stearinlys ellers er de eneste samtalepartnere. En god ven, jeg ikke var klar over fandtes, er kommet hjem igen.