Avalanche Studios må siges at have skabe overskrifter for nylig. Ikke bare er studiet blevet opkøbt af danske Nordisk Film i en historisk stor aftale, de er også udvikleren bag det kommende Rage 2 i samarbejde med id Software og Bethesda. Derfor skulle man tro at de har nok at rode med, men nej, de har nu løftet sløret for et lidt anderledes nyt projekt.
Spillet hedder Generation Zero, og det forgår i studiets hjemland, Sverige. Faktisk er det en alternativ udgave af Sverige i 80'erne. Fjendtlige robotter har invaderet landet, og du skal overleve ved at lave masser af forskellige våben og fælder. Der er fokus kooperativ multiplayer med op til tre venner.
Spillet er bygget i en opdateret udgave af Avalanches Apex-grafikmotor, og der er en komplet dagscyklus, forskellige vejrforhold, realistisk våbenfysik, og det hele præsenteres sammen med et klassisk 80'er-agtigt soundtrack.
Forhåbentlig lærer vi mere under E3, men her kan du se den første trailer.

