Vi europæere har det ikke nemt i denne teknologis højalder. Først Sonys store forsinkelse på Playstation 3, og nu ser det ud til, vi bliver spist af med en forsinkelse på Microsoft Zune.
Den amerikanske lancering ligger fast den 14. november i år, mens der har været spekulationer om en europæisk lancering i begyndelsen af 2007. Men en kæmpe våd klud ser nu ud til at tage sigte mod vores ansigter.
Ifølge Dene Schonknecht, Microsoft medie- og underholdningsleder, bør europæerne væbne sig med betydelig tålmodighed, da vi tidligst får MP3-afspilleren at se i slutningen af 2007 og sikkert først i begyndelsen af 2008. Det er på grund af, der endnu ikke er fundet de rette leverandøraftaler i Europa.
Vi undlader hermed at kommenterer denne fuldstændig idiotiske forsinkelse, der forhåbentlig ikke holder vand.