Skip to main content
Gamereactor Källing - Sød Musik

Källing - Sød Musik

Poesien er i højsædet, men musikken halter efter.
Jannik Tai Mosholt 17 februar 2007

Källing er så absolut et unikt navn på den danske musikscene. I regnen af debutanter, skiller de sig ud, ved ikke bare at synge på dansk, men også gøre det med en overbevisning, som er de færreste forundt. I Tine Kjær har bandet en frontfigur, som er i stand til at rette fokus fuldstændig mod sig selv og gøre alt andet redundant. Dette er både en styrke og en akilleshæl, for rent musikalsk er Källing ikke interessant nok til at kunne hamle op med de poetiske strofer.

Sød Musik er en gaveregn af øjebliksbeskrivelser, der alle formår at skabe resonans i ens indre. Der er ingen entydige forklaringer eller rene forståelser, men tusindvis af indgange til det samme stof, som alle virker lige værdige. Sangskrivningen i sig selv læner sig dog kraftigt op af en mere eller mindre klassisk dansk lyd, som af og til formår at spænde ben for de højtravende ambitioner. Et så smukt og poetisk univers fortjener mere modspil, end Källing formår at give på debuten. Sød Musik er lige hvad der står på pakken, men sød musik er ikke altid lig med interessant musik. Men poesien, den er der!

Fuld profil 142 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.