Dansk
Gamereactor
nyheder

Kan dit HD-tv med Xbox 360?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Som den lykkelige ejer af et fladskærms-TV og medarbejder på Gamereactor, så jeg frem til at slutte min flunkende nye Xbox 360 til - så jeg kunne opleve spillene i toptunet digital kvalitet. Sådan skulle det desværre ikke gå.

Der følger et Component HDAV-kabel med Premium-pakken, og det sluttede jeg da også uden problemer til min Xbox 360. Stor var skuffelsen, da jeg opdagede at mit 26" Philips-TV havde mulighed for tilslutning af 2 Scart-enheder og 1 HDMI-enheder men ikke af et Component-kabel.

Jeg sluttede derfor som en midlertidig løsning konsollen til et af Scart-stikkene. Det giver mig desværre kun et analogt billede i betydeligt ringere kvalitet end forventet. Herefter tog jeg kontakt til Philips’ supportfunktion for at høre, hvordan jeg skulle få et digitalt signal på skærmen.

Jo, der havde godt nok mandag morgen efter lanceringen været en række henvendelser fra folk med samme problem. Løsningen var vist nok at anskaffe en adapter. Herefter begav jeg mig ind i Fona på Strøget - hvor jeg efterlyste den omtalte adapter.

"Jamen", sagde sælgeren, "så får du jo kun et analogt signal ind i dit fjernsyn? Jeg kontakter lige Philips og Microsoft for at høre, hvordan du løser problemet. Det undrer mig, at du overhovedet har problemet, for HDMI er ellers standard på hovedparten af de fladskærms-fjernsyn, der er på markedet."

Fra Philips lød imidlertid det nu, at der ikke umiddelbart fandtes en adapter fra RGB til HDMI. Det ville jo også bare - som sælgeren sagde - give et analogt signal.

Fra Microsoft forlød det desuden, at det i første omgang kun var fjernsyn med component-tilslutning, der kunne levere et digitalt signal fra en Xbox 360. Der var et kabel med HDMI-stik på vej, men det var med al sandsynlighed først klar omkring 1. marts.

Dermed står jeg med et HD-Ready fjernsyn, som ikke kan vise digitale billeder fra Xbox 360. Desuden kan jeg konstatere, at Philips åbenbart har lidt knaster i, hvad der bliver oplyst fra deres support-funktion. Og endelig har Microsoft åbenbart haft for travlt med skubbe konsollen ud på markedet til at have de fornødne stik og kabler klar. I hvert fald er det nedtur, hvis dit fjernsyn ikke er udstyret med Component-tilslutning.

Så vores råd fra Gamereactor er følgende: Læs din manual og tjek dit fjernsyn en ekstra gang før du kaster dig ud i et køb af Xbox 360.

Kan dit HD-tv med Xbox 360?
Kan dit HD-tv med Xbox 360?
Kan dit HD-tv med Xbox 360?


Indlæser mere indhold