I mandags udkom demoen af det kommende Kane & Lynch 2: Dog Days eksklusivt på Sonys nye betalingstjeneste PlayStation Plus. Nu meddeler IO Interactive, at turen nu også kommet til de menige PlayStation 3-ejere, der kvit og frit kan hente demoen via PSN.
Vil du hellere spille på Xbox 360 eller PC, så udkommer der versioner af demoen til disse platforme på mandag d. 26, lyder det fra IO. Demoen af Kane & Lynch 2: Dog Days lader dig både stifte bekendtskab med spillets kampagne-del, samt online-spiltypen Fragile Alliance.