Skip to main content
Gamereactor Nyheder Tekken X Street Fighter
Nyheder

Katsuhira Harada fortæller Tekken X Street Fighter er KO'ed

Tilbage i 2010 annoncerede Capcom og Bandai Namco to crossover-spil. Capcoms Street Fighter X Tekken udkom planmæssigt til Xbox 360 og PS3, mens Namco havde sværere ved at få Tekken X Street Fighter ud.…
Jakob Hansen 21 juni 2021

Tilbage i 2010 annoncerede Capcom og Bandai Namco to crossover-spil. Capcoms Street Fighter X Tekken udkom planmæssigt til Xbox 360 og PS3, mens Namco havde sværere ved at få Tekken X Street Fighter ud. Platformen blev ændret til Xbox One og PS4, men vi hørte stadig ikke meget til spillet, og i 2018 kom det så ud at spillet var cirka 30% færdigt og "on hold."

Nu erklærer spillets producer, Katsuhiro Harada, projektet død efter de mange år i koma. En Tekken-fan har på Twitter offentliggjort et par citater fra en nylig livestream kaldet Harada's Bar Radio.

Her gentager produceren, at spillet blev omkring 30% færdigt, men fortæller også: "We wanted to show it but the project died."

Dermed er det så godt som officielt, at Namco ikke smider flere mønter i maskinen, og projektet nu er overstået. Til gengæld er Kazuya Mishima netop blevet en del af Super Smash Bros. Ultimate, så Tekken-serien er heldigvis ikke færdige med crossovers.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.