Skip to main content
Gamereactor Nyheder Pokémon Sword/Shield
Nyheder

Katy Perrys Pokémon-single bliver udgivet på fredag

I år er det 25 år siden, at japanske Game Boy-spillere kunne fange deres første Pokémon, og siden da er serien blevet et sandt kulturelt fænomen. Som vanen tro i spilbranchen, skal sådan et…
Jakob Hansen 12 maj 2021

I år er det 25 år siden, at japanske Game Boy-spillere kunne fange deres første Pokémon, og siden da er serien blevet et sandt kulturelt fænomen. Som vanen tro i spilbranchen, skal sådan et flot jubilæum derfor fejres, og Nintendo har ikke sparet på noget.

Først holdt rapperen Post Malone en bizar animeret koncert, hvor musikeren blev ledsaget af farvestrålende Pokémon, men nu er der snart noget for os, der foretrækker den mere rendyrkede pop.

Katy Perrys kommende single "Electric," der fejrer Pokémon og i særlig grad Picachu, bliver nemlig lanceret på Friday! Friday! melder popstjernen på sin Twitter-konto.

Udover musikalske samarbejder vil Nintendo senere på året også markere jubilæet med udgivelsen af opdaterede versioner af Pokemon Diamond/Pearl til Nintendo Switch.

Det er i øvrigt ikke Katy Perrys første samarbejde med spilverden. EA udgav tilbage i 2012 udvidelsespakken The Sims 3: Katy Perry's Sweet Treats, der var tematiseret omkring hendes daværende album Teenage Dream: The Complete Confection.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.