Keep Driving

"Filmen handler om en mand der kører rundt i sin bil og lytter til popmusik." Det var angiveligt ordene som overbeviste Ryan Gosling om at Nicholas Winding Refn skulle instruere Drive da Ryan kørte Refn hjem efter hvad der ellers lyder som et akavet første møde. At kører i bil og lytte til musik er en helt særlig oplevelse som kan være meget stærk. Nostalgi og melankoli kan strømme over én sammen med minder om barndom og ungdom, forelskelse og fortrydelse, og blande sig med forventning, frygt og forhåbning om fremtiden. Eller måske er det bare et pusterum hvor man ikke skal andet end at være rolig og holde øjnene på vejen. Hænderne på rettet, toner fra højtalerne, gadelampers genskær i kølerhjelmen, hypnotisk rytme fra vinduesviskerne.

Vi videospils-spillere er en nostalgisk flok mennesker. Knap er den forrige generation af spil og konsoller blevet afviklet, før vi tager de rosenrøde briller på og drømmer os tilbage til en mere ubekymret og simpel tid med bedre spil. Keep Driving er en af de mest nostalgiske spiloplevelser jeg har haft, ikke bare fordi det ligner et gammelt spil, men fordi det foregår i en tid jeg slet ikke var parat til at være nostalgisk over endnu: 2000'erne - er det virkelig så lang tid siden?

Som en 20-årig person i start-00'erne har du fået din første bil og et brev fra en ven der siger du skal komme til en musikfestival i den anden ende af Sverige, og inden længe kører du afsted igennem landskabet med indiepop og shoegaze blæsende fra højtalerne. Men inden længe må du også sænke farten da en traktor snegler sig afsted foran dig. Du får overhalet den kun for at måtte bremse for en ko på vejen - eller en flok får, eller du bliver stoppet af politiet, eller en regnbue distraherer dig i horisonten. Ja, det er udfordrende at være på road trip. Heldigvis møder du på vejen også en række blaffere du kan samle op, og som både kan hjælpe dig på turen, men også gøre den uforudsigelig.

Keep Driving er et resurse-management rpg med roguelike-elementer pakket ind i lækker pixelart og ligeså lækker indiemusik. Det kan måske bedst beskrives som en blanding mellem The Oregon Trail og Darkest Dungeon, men i en hel anden setting, naturligvis. Gameplay-loopet forløber mere eller mindre som beskrevet oven over. Man udvælger det næste stop på kortet og sætter derefter i fart. Undervejs er der risiko for at rende ind i såkaldte vejhændelser, road events, hvor en slags turbaseret kampsystem sætter ind. Der er fire forskellige resurser disse events kan "angribe": benzin, slid på bilen, energi og penge. Disse er repræsenteret med forskellige farvede ikoner sat op i en sekvens. Hver tur kan du så bruge forskellige evner eller items som kan fjerne et eller flere ikoner. Når alle ikoner er fjernet, kan man fortsætte sin rejse. Det er forholdsvist simpelt, men også meget ensformigt. Det er morsomt at "kampene" er traktorer og får på vejen fremfor monstre i en grotte, men da alle events i grunden bliver reduceret til farvede ikoner, er det sådan set lige meget hvad de forskellige giver sig ud for at være. De er det samme, og det er ikke spændende kampe. Tvært imod kan de blive en smule irriterende.

Undervejs stopper man op ved forskellige holdepunkter. Det kan være en ensom benzintank eller en større by. Afhængig af stedet har man mulighed for at købe forsyning, opgradere sin bil eller påtage sig jobs for at tjene lidt penge. Det vigtigste er dog at der er en række forskellige blaffere man kan samle op. Disse har enten deres egen destination de vil til, eller også vil de bare gerne med ud i verdenen på eventyr. Alt efter hvilke ruter man følger og hvilke blafferes opgaver man påtager sig, er der 9 forskellige slutninge, som jeg lige kunne tælle mig til, som hver især tager et par timer at spille.

Det er en ganske fin genspilningsværdi for et indiespil, men desværre er selve gameplayet for ensformigt og kedeligt, og det kan også være svært og en smule stressende at holde styr på de forskellige resurser. Mellem hvert spil kan man dog bibeholde opgraderinger på bilen, og man kan også gøre spillet lidt nemmere ved at vælge hvor godt et forhold karakteren har til sine forældre. Hvis bilen bryder sammen, og man ikke har flere penge, så kan man ringe til sine forældre. Der er en hvis procent chance for at de tager telefonen afhængig af hvor godt jeres forhold er, og hvor mange gange man allerede har ringet. Tager de den ikke, ja, så er turen slut, og spillet tabt.

Som sagt er spillet forholdvis ensformigt og egentlig ret kedeligt i sit gameplay loop. Når jeg så alligevel smider en anbefaling efter det, er det fordi Keep Driving i høj grad er et 'vibes'-spil, og om du er på bølgelængde med det, vil du vide allerede efter at have set traileren. Pixelart-grafikken er gudesmuk, og soundtracket indeholder et par svenske indiebands jeg ikke har hørt om før, men som har kørt på repeat i min musikapp siden.
Hvis du ligesom mig måske kan fælde en lille nostalgisk tåre ved mindet om en roadtrip du var på med gym-vennerne op igennem Sverige for at nå til en festival hvor Rage against the Machine spillede deres eneste reunion-koncert i norden tilbage i 00'erne, så skal du helt sikkert tjekke Keep Driving ud. Det er et lille gyldent øjelbik af et spil, der desværre nok er for kedeligt at spille hvis man ikke helt kan 'vibe' med det.