Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Kenwood MultiPro Go

Go-serien er stadig decideret glimrende, og det bliver bevist yderligere her.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Vi har allerede anmeldt både røremaskinen i den prisbevidste Go-serie fra Kenwood, samt deres eksisterende, dyrere MultiPro foodprocessor, så hvis man slår de to ting sammen, så må man da, på den ene eller anden måde, stå med et habilt kombinationsprodukt, ikke sandt?

HQ

Jo, det er sådan set det korte og det lange her. Er du udkig efter en decideret glimrende, alsidig og pladsbesparende foodprocessor, så beviser Kenwood igen med deres Go-serie, at de lige præcis har ofret en passende mængde features for at ankomme til et fantastisk kompromis, som du kan købe i skrivende stund for små 600 kroner.

Kenwood MultiPro Go, hedder den, for at fuldende hele navnekombinationen, og selvom der her findes alternativer til samme penge, så får du altså en del for pengene, ingen tvivl om det.

Der er en relativt lille skål på 1.3 liter, og derfra er skærebladene "stacked" vertikalt, så den ikke er bredere end højst nødvendigt. Det betyder at den er ualmindeligt nem at opbevare i eksempelvis skabe eller dybe skuffer, og det betyder også at alle enhedens accessories opbevares inde i den samme ramme, altså skal den ikke have en særskilt skuffe til ekstra ting og sager. Desuden hører der en såkaldt 360 Express Serve med, som i princippet betyder at i stedet for at eksempelvis agurk falder ned i skål nederst, så skubbes de ud til siden i en skål, du selv vælger. Smart, det er det sgu.

Kenwood MultiPro Go
Dette er en annonce:

Jo, der er kun én hastighed på, samt den traditionelle "Pulse" option, men der er vitterligt ikke rigtig behov for mere, når man taler om så rudimentær funktionalitet. Den her maskine eksisterer for at skære ting i mindre, uniforme stykker, og skarpheden på skærebladene og jævnheden i motorens rotation gør dette til en leg. Det betyder samtidig at det er langt lettere at skille MultiPro ad for at rengøre den, som du naturligvis skal gøre hver gang.

Den har hvad der svarer til 650W power, som er nok til de fleste arbejdsopgaver, og når den nu bare er 30 centimeter høj, så er det altså en behændig lille fætter, ingen tvivl om det.

Du kan sagtens få foodprocessorer med mere power, med større skål, med flere accessories, og går du til Kenwood her også, så skal en MultiPro OneTouch stå dig i 1500 kroner, noget der ligner tre gange så meget som Go-varianten.

Så konklusionen er lidt den samme som med røremaskinen - det her er oprigtigt billigere end Kenwood kunne være sluppet afsted med, og det er ret sjældent at se. Derfor er den her let at anbefale, og i særdeleshed hvis du er helt sikker på at du ikke skal bruge en større skål

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold