MOBA'er har sjældent haft den største succes på konsoller tidligere, men Kill Strain indeholder et interessant spin på den kendte formel. Det er to teams mod hinanden, hvor et tredje team, bestående af to monstre, kan gøre de resterende spillere onde, ved at transformere dem til monstre. Så dem der starter som venner, kan hurtigt forvandle sig til fjender.
Hvorvidt dette bliver en succes eller ej, får dem der har Playstation Plus lov til at bedømme først. Spillet vil blive tilgængeligt på Playstation Plus d. 12. juli, og vil derefter blive tilgængeligt for alle andre d. 19. juli.
Hvis du føler det er for lang ventetid, kan du ansøge om at deltage i den lukkede beta her, da de forventer at lukke flere spillere ind, jo nærmere vi kommer på udgivelsen.
Se den nyeste gameplay-trailer nedenfor.