Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Kinect-pris og ny 4 GB Xbox 360

Rygterne om ny Arcade-model var sande
Rasmus Lund-Hansen 21 juli 2010

Kinect kommer til at koste kr. 1199, når den kommer i handlen

Microsoft har i dag løftet sløret for en ny 4 GB-model af den redesignede Xbox 360 S, og samtidigt annonceret priserne for den kommende Kinect-bevægelsessensor.

Som med tidligere Arcade-modeller af Xbox 360 har den nye 4 GB-udgave ingen harddisk. I stedet kommer den (som navnet antyder) med 4 GB intern lagerplads til downloads, spil, savegames og så videre. Udover mængden af lagerplads er den eneste forskel på 4 GB- og 250 GB-modellerne selve overfladen, der er mat på 4 GB-maskinen.

Prisen for den nye Xbox 360 4 GB bliver kr. 1599, og den kommer i handlen 20. august.

Samtidigt har Microsoft også løftet sløret for prisen på Kinect. Køber man bevægelsessensoren for sig selv, koster den kr. 1199, og så får man spillet Kinect Adventures med i pakken.

Har man ingen Xbox, eller har man bare lyst til at opgradere, kan man også få en sampak med både Kinect, en Xbox 360 4 GB og Kinect Adventures for kr. 2399.

Microsoft har ikke oplyst nogen specifik dato for den danske udgivelse af Kinect, men siger at den udkommer "op til jul".

Sampakken med Kinect og Xbox 360 4 GB, der kommer til at koste kr. 2399.

Fuld profil 10.097 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.