Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Kinesiske toldere konfiskerer 7,6 ton falske Pokémon-kort

Vi er nok en del, der ærgrer os over, at vi i sin tid smed vores Pokémon-kort ud, for de populære spillekort er de sidste par år gået hen og blevet værdifulde samleobjekter. Ikke…
Jakob Hansen 23 november 2021

Vi er nok en del, der ærgrer os over, at vi i sin tid smed vores Pokémon-kort ud, for de populære spillekort er de sidste par år gået hen og blevet værdifulde samleobjekter.

Ikke overraskende er der mange, der spekulerer i dette, og udover irriterende fænomener som scalping, hvor folk hamstrer kort og sælger kortene til overpris, produceres der også masser af falske kort.

Nu melder det kinesiske medie Yicai Global, at toldmyndighederne i Shanghai Pudong International Airport har konfiskeret ikke mindre end 7,6 ton falske kort.

"Twenty boxes of counterfeit #Pokemon #Pikachu game cards weighing over 7.6 tons were intercepted at Shanghai's Pudong Airport by customs officials yesterday. Bound for the Netherlands from a company in Qingdao province, it is one of the biggest fake #IP hauls in recent years," skriver Yicai Global på Twitter.

På en inkluderet video ser man en stor æske fyldt med spanske Pokémon-kort, så selvom destinationen hed Holland, var planen sandsynligvis at sælge til flere europæiske markeder.

Nintendo Life skriver, at hele 3,7 milliarder Pokémon-kort blev solgt sidste år. Det svarer til mere end 10% af det samlede salg siden Pokémon Trading Card Game blev lanceret i 1996.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.