At sige at Kings Of Convenience ligefrem bragede frem på scenen med debuten "Quiet Is The New Loud", ville være noget af en overdrivelse. Men de to nordmænd, der sammen udgør KOC, formåede i allerhøjeste grad at præge tidens lyd hen mod et langt mere akustisk udtryk. At denne lille stilhedsbølge så ikke varede særlig længe, er KOC ligeglad med. Efter et fremragende Erlend Øye-soloudspil, er det nu nemlig tid til en opfølger i bandsammenhæng.
"Riot On An Empty Street" lyder umiddelbart som en naturlig forlængelse af debuten. Der er ikke sket meget med det musikalske udtryk. Musikken er stadig lige præcis så nedbarberet at den knap kan høres. De to vokaler glider smukt rundt i hinanden, og den lette akustiske sound kan af og til bringe tankerne tilbage til "The Girl from Ipanema", sydens sol og en Malibu Sunrise ved svømmepølen. Der er ikke meget norsk kølighed over KOC, nærmere en eksotisk varme, der gør alt den kan for at omfavne lytteren.
"I’d rather Dance With You" har en af den slags småskæve og let humoristiske tekster som Erlend Øye har gjort sig ekspert i, og i denne blanding af sommervarm melankoli og små træk på smilebåndet, skaber KOC en plads til sig selv som ingen andre fylder ud. "Riot On An Empty Street" lyder så legende let som at pille sig selv i undermunden, men samtidig så inciterende, gribende og velment at det er svært at gøre andet end at overgive sig til albummets skønhed. KOC lægger ikke nye alen til deres eget lydbillede, men hvorfor skulle de også det, når det stadig fungerer upåklageligt?